sharm el sheikh 2023 (oktober)

Med sin beliggenhed ved Rødehavet på den sydlige spids af Sinai-halvøen har Sharm el Sheikh tiltrukket dykkerentusiaster fra hele verden siden 1950'erne. Men indenfor de senere årtier har turismen taget fart, og byen er i dag en international feriedestination. Ørkenklimaet giver glohede somre men behagelige temperaturer for en nordeuropæer resten af året. ​

​Skønt at opleve, hvor venligt og tålmodigt Bertram tager imod sine fans verden over, når de måbende kommer over til ham og udbryder "Kevin from Home Alone". Tidligere blev han genert, men nu sætter han hår, laver grimasser og nyder sin "fake fame". Stolt af min lille kendistrold.

"Alene Hjemme" ramte biograferne i 1990 og blev en af de mest succesfulde komedier nogensinde​ med den fantastisk velspillende og talentfulde Macaulay Culkin. Desværre var livet som megabarnestjerne ikke den rette cocktail for hans sind, og han fik senere i livet alvorlige misbrugsproblemer.

Vi boede på Four Seasons, der to steder på området har...​

...charmerende sporvogne til at forbinde det enorme kompleks, og... ​

...​nok overflødigt at beskrive begejstringen for Sofus. Efter at have kigget sporvognsføreren over skulderen et par dage tog han mod til sig og hjalp med at styre farten og trutte i hornet. Kæmpe fest. 

Fra stranden var der en gangbro ud i vandet for at komme over det kystnære koralrev og ud på det dybe, hvor... 

...snorkelmaskerne kom på og Rødehavet blev udforsket.​ Ras Mohammad er regionens verdensberømte koralrev, der ligger godt 20 km sydvest for Sharm el Sheikh. Min plan var at tage nogle dyk, men i løbet af de første par dage blev jeg lullet ind i familiens yderst beherskede tempo og kom aldrig afsted. Men så er der glædeligvis en god grund til at komme tilbage, og jeg fik trods alt udforsket...

...revet langs resortet med sine fine koraller og dragefisk.

​Ingen ved med sikkerhed hvem, der fandt på at servere den første cocktail i verdenshistorien. Nogle mener, den oprindelig blev udviklet som som en slags medicin. Andre, at opblandingen var for at begrænse smagen af alkohol. Men ordet "cocktail" ses første gang i en amerikansk avis i 1806 - og blot for god orden skyld, så er Sofus begrænset til mocktails.

Når resortet var stort og benene små var det en hitter at fræse rundt på forsædet af en buggy med sin storebror.

​I centrum af Sharm el Sheikh springer Sahaba-moskeen i øjnene med sine mange kupler og minareter, der rager 76 meter til vejrs.

Strålende islamisk arkitektur som taget ud af "1001 nats eventyr", hvor jeg ikke ville være blevet overrasket, hvis et flyvende tæppe var suset forbi.​

Bertram vandt over sig selv i tennis med en kæmpe fugl og en kat som tilskuere.​

Stod det til Bertram skulle vi bo i en skobutik og ikke på et hotel. Som mange andre knægte på 11 år var hans interesse for sneakers nærmest grænseløs. Verdens første gummisko blev opfundet af Charles Goodyear i 1839, da han knækkede koden til at vulkanisere gummi til et elastisk materiale, der var velegnet til fodtøj. I starten af det 20. århundrede opstod termen "sneakers", da...​

​...der blev udviklet en mere lydsvag form for gummisko. Så lydsvag, at man kunne "sneake" sig ind på folk uden at blive opdaget. Sofus "sneaker" sig ikke ind på noget som helst i sin tilværelse. Han er et højlydt barn fra morgen til aften. Men så ved vi jo i det mindste, hvor han er. Eller vent, jeg husker galt. I denne...

...situation var lillebror stille i knap 5 sekunder.​​

​Bulderbasse eller ej, så har Sofus på mange måder været en nem dreng i hans første godt 3 1/2 år. Han sover godt, har en glimrende appetit og der har ikke været sygdom udover det forventelige fra et bakteriefyldt institutionsmiljø. 

Ferieaftener under lune himmelstrøg bliver jeg aldrig...

...træt af og for en Mor med stort M er lykken tæt på fuldendt, når drengene tager ens tøj på af egen fri vilje.