Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


FILIPPINERNE 2008



Juli måned er midt i regntiden på Filippinerne.
Vi havde - dette billede til trods - fint vejr det meste af tiden. 


Hold godt fast...du ser her en ø i en sø på en ø i en sø på en ø.
Vi så den på flyveturen fra Manila til Caticlan, der er nærmeste lufthavn til Boracay.



BORACAY


Heath og Ingrid (USA) yderst til venstre mødte vi ombord på flyet og havde
nogle sjove timer sammen på Boracay. De havde planlagt at backpacke i to år,
men måtte sande, at de var blevet mætte af oplevelser efter et halvt års tid. Klassisk.


Masseturismen har ikke ramt Boracay på samme måde som eksempelvis på
Phuket i Thailand, så deres resorts er noget mindre og langt hyggeligere.
Kan varmt anbefale Mandarin Boracay med lækre værelser og fine faciliteter. www.mandarinboracay.com


Den palmesvajende strand, White Beach, ligger få skridt fra resortet. 


White Beach er med rette en af landets foretrukne strande.
Skønt og afslappende sted at starte sin rundrejse på Filippinerne. 


Det filippinske flag afhænger af den situation landet befinder sig i. Det røde felt bytter
plads med det blå i krigstid symboliserende, at de kæmper til døden for fædrelandet. 


Hold øje med palmetoppene!
150 mennesker bliver hvert år dræbt af at få en kokosnød i hovedet.
Falder den fra eksempelvis 25 meters højde, så når den en fart af 80 km/t.


Knap så farligt er det at blive udsat for en omgang agurke-massage.
Jensen er her smurt godt og grundigt ind i den klæbrige masse og pakket ind i plastik.


Et sandt mesterværk.



BANAUE


Vi lejede en taxa i Manila og kørte 10 timer mod nord for at opleve de 
imponerende risterrasser ved Banaue, der har fået en plads på min liste
over verdens 100 mest seværdige attraktioner.


Her stopper grusvejen...


...og vi gjorde klar til seks timers trekking i de smukke bjerge.


Det var god motion i den bagende sol, men man skulle...


...åbenbart lige holde en smule øje med, hvor man satte sit næste skridt.


Ifugao stammernes forfædre har anlagt risterrasserne for over 2.000 år siden.


Filippinerne er en af verdens største producenter af ris. Over 100 lande i
verden producerer ris men 90 % af den samlede mængde dyrkes i Asien.


Der findes over 80.000 varianter af den nærende spise, og halvdelen af jordens
befolkning brødfødes primært af ris. Nu ved du mere om ris end du gjorde lige før ;-)


Efter halvanden times trekking ankom vi til den bedårende bjerglandsby, Batad.


De lokale tog pænt imod os med smagsprøver
på den friske ris og en smule hjemmebrygget risvin.


Sidder ved siden af en bunke ris i en af de lokales hytter og kan ikke lade være at
grine lidt af Jensen. Han drikker af den risvin, der bliver sendt rundt, men opdager
ikke, at der sidder en edderkop i glasset. Den kravler lidt rundt i ansigtet på ham. Bvadr!!


Der var lagt en kylling i gryden, men vi kunnne ikke nå at spise med,
da vi havde et par timers trekking retur til civilisationen.


En stribe syngende kvinder høster det ene bundt ris efter det andet.


Bunden af hver terrasse er af vandtæt ler,
så vandet kan løbe over og risle fra det ene plateau til det næste.


Nationalsporten på Filippinerne er basketball, og selv folkeskolen
i Batad har anlagt en fin bane til udklækkelse af eventuelle talenter. 


Den helt store belønning for den anstrengende trekkingtur ligger en times tid fra Batad,
hvor det iskolde vandfald, Tappiya, er et af de mest uspolerede jeg nogensinde har set.


Tappiya ligger så afsides, at chancen for at have det helt for sig selv er god.


En fornøjelig og sveddryppende tur i bjergene er vel overstået!



MALAPASCUA ISLAND


Efter en times sejlads fra det nordlige Cebu ankommer vi til den lille tropeø,
der blev valgt blandt et væld af mulige til tre dages afslapning, sol og dykning.


Kompetencerne blev styrket på Malapascua, hvor jeg blev certificeret til
Nitroxdykning, der giver mulighed for at blive længere tid under overfladen.
Det krævede nogle koncentrerede timer med snuden i bøgerne og en kompliceret
eksamen, men klasseværelset var bestemt et af de mere charmerende af slagsen.


Nitrox-tanken med den iltberigede luft havde afgørende betydning for en ganske
enestående oplevelse. Med en sædvanlig iltblanding havde jeg kun dykket 40 minutter.
På Nitrox dykkede jeg en god time og klumpfisken herunder kom forbi efter 55 minutter!


Billedet er ikke fra vores dyk men synet præcis det samme.
Vi lå på lur efter rævehajer (ikke revhajer) men istedet dukkede en kæmpe
klumpfisk op med et spænd på 2,5 meter mellem de vertikale finner.


Jan, Ulla, Tim (instruktøren) og jeg var lutter smil
efter den storslåede oplevelse med kolossen af en klumpfisk. 


Tim til højre fortæller lystigt sine misundelige instruktør-kolleger om mødet med
verdens største benfisk. Oplevelsen blev sat i relief, da heller ingen af de lokale
instruktører nogensinde havde set en klumpfisk før - trods tusindvis af dyk i området!


Denne velvoksne edderkop led "sandal-døden",
da den havde slået sig ned for tæt ved vores hytter.


En flok unger hygger sig på stranden, men skal...


...turisterne hygge sig lige så godt, så skal de rydde bedre op på deres strande.
Malapascua har simpelthen et affaldsproblem, der skæmmer oplevelsen. Ærgerligt.


Så smuk kan en strand med for meget skrald se ud på afstand.


Tre dage på Malapascau er passende til at få dykket de
mest interessante steder og slappet af på skralde-strandene.



MANILA


At overvære hanekamp i den filippinske hovedstad er en original oplevelse.


Larmen på det intime stadion er infernalsk.
 De hundredvis af tilskuere vædder på kryds og tværs før hver kamp.


Adskillige gange satte vi 200 pesos på højkant, men havde bestemt ikke talent for
at udpege en potentiel vinder. I hver eneste dyst blev vores favorit skåret midt over.   


De får lov at sige pænt gok-gok til hinanden inden kampen starter.


Herefter går de fuldstændig amok, hvor det er mere end svært at se...


...om der bliver brugt feje tricks i infighten.


En såret og passiv hane skal i denne situation hakke af sin
"modhane" for ikke at blive erklæret som taber og ryge direkte i suppegryden. 


Den skarpe kniv på hanens højre fod slibes før kamp.  


Vinderen har ofte fået adskillige snit og skal efter kampen forbi en "systue"
for at blive lappet sammen. Denne hane får lukket et langt, dybt snit på bugen. 


Forhåbentligvis har den et par dage før den skal i kamp igen!


Vi bevægede os fra den øverste tribune og ned til de mange tilskuere i hane-højde.


Det blev oplevelsen bestemt ikke mindre dramatisk af!


Den sidste aften i Manila bød på en nostalgisk omgang hittere med 
80'er ikonet, Rick Astley. Han gav en super sej koncert i baskethallen, Colosseum.


En stor cadeau for hans uhøjtidelige optræden denne aften. Stod til tider 
og hygge-sluprede af sin kaffekop, mens han øjeblikket efter fyrede den af til ørehængere som"Never gonna give you up". Min Astley-favorit kan du høre HER.


Et sammenfald af indtryk og en smule tankespind.
Vi sidder i lufthavnen og en muslim sender bønner mod Mekka før flyveturen.
Lige over ham (i venstre hjørne af billedet) ses en lang advarsel om "bombe-jokes".


Vi nåede ikke at se alle 7.000 øer, men mon ikke vingerne en dag lander på
Filippinerne igen. Et smukt land med en yderst imødekommende befolkning.


 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!