Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


FIRENZE 2009

 

Italienerne har grund til at være stolte. Deres land er proppet med skønne og
charmerende destinationer, og Firenze ved Arnofloden vil bestemt ikke skuffe dig.


Det vil det italienske køkken heller ikke. Denne delikate trøffelret med
gnocchis blev nydt med udsigt til byens berømte bro fra 1345, Ponte Vecchio.
 

En anden oplagt årsag til at besøge Italien er for at opleve fodbold i Støvlelandet.
Klædt på i hjemmeholdets farver indfandt vi os på Stadio Artemio Franchi for at se
opgøret mellem Fiorentina og Parma. Det blev en målrig og dramatisk lørdag aften. 
 

Opbakningen fra hjemmeholdets fans var imponerende kampen igennem,
og bag det ene mål har de en pendant til Faxe-tribunen i Brøndby. Flot kulisse!


Vi havde to sæder på sjette række midt på langsiden, men det italienske 
koncept med at se fodbold gennem en glasrude holder overhovedet ikke.
Vi måtte rykke længere op for at få frit udsyn, så sørg for at købe billetter til... 


...det øverste tribuneafsnit og ikke det nederste. Det trofaste publikum
oplevede i 2002, at klubben gik konkurs og blev tvangsnedrykket til Serie C.
I 2004 var holdet tilbage i Serie A og har siden deltaget i Champions League.


Der er ikke mange fodboldklubber i denne verden, der har valgt at iklæde deres
helte violette dragter. Men det er Kristus passionsfarve og symboliserer offervilje.


Brian Laudrup spillede 31 kampe for klubben i sæsonen 1992-93,
hvor det blev til fem scoringer. Herefter skiftede han til storklubben, AC Milan.
 

Kampen er i gang, og det første frispark er begået. Det er kun i Italien, at en spiller
kan have så ondt i hele kroppen, at der skal seks samaritter til at dulme smerterne.
Sekunder efter var han naturligvis frisk som en vårhare. Øverst til højre ses den snu
veteran, Christian Panucci, der har spillet over 50 kampe for det italienske landshold.  


Per Krøldrup var skadet og Martin Jørgensen sad på bænken hele kampen,
men det forhindrede ikke stjerneangriberen, Gilardino, i at score to gange mod
sine gamle holdkammerater fra Parma. Det var bare ikke nok, da gæsterne...
 

...spillede en forrygende kamp og satte tre flotte scoringer ind. Havde forventet
en defensiv affære, men der blev spillet frisk til fra begge mandskaber. Storslået!
 

Det hele endte med et rødt kort til Fiorentina og masser af brok og protester.
Parma kunne rejse hjem med de tre points, mens hjemmeholdets tilskuere gik...


...fuldstændig amok. De blev på stadion i et kvarter efter kampen for at svovle og
bande ned mod spillerne på grønsværen. Tak skæbne, et sydlandsk temperament.


Første men ikke sidste gang et italiensk fodboldstadion er blevet besøgt,
og oplevelsen var fuldt ud på højde med både Premiership og Bundesligabold.


I sympati med hjemmeholdets nedslåede fans trøstespiste vi et par porchettas.



Herefter var der er et klassisk italiensk inferno af scootere i alle retninger.
Det gæve folk kickstartede trenden med Vespaen lige efter 2. Verdenskrig.


Efter kampen testede vi byens natteliv til den lyse morgen og kan stærkt
anbefale natklubben, YAB. Søndagen stod på sightseeing med tømmermænd,
hvor Jensen dansede videre foran byens berømte domkirke, Duomo di Firenze.
 

Byggeriet i den gotiske stil startede tilbage i 1296, og er du et menneske
med hang til pompøse kirker, så er denne uden tvivl en kulturel lækkerbisken.
 

Indenfor er specielt den enorme kuppel et syn for...ja, Guderne.


En flok skønne japanere gik amok med deres kameraer foran dåbskapellet,
hvor "Dørene til Paradis" er et af renæssancetidens imponerende kunstværker.
De bronzebelagte døre blev bestilt i 1401 for at fejre, at pestepidemien var slut.
 

På og omkring den gamle bro, Ponte Vecchio, foregår et mere moderne påhit,
hvor elskende par symboliserer deres kærlighed ved at sætte to hængelåse fast
og smide nøglerne i vandet. Fænomenet indgik i en italiensk spillefilm i 2007 og...
 

...har udbredt kærlighedsritualet til mange andre steder i landet.
 

Det er ulovligt at hænge dem fast og giver en bøde på 50 euro, men dette skilt har
ingen præventiv effekt. Hvert år fjerner kommunen 400 kilo hængelåse fra området.
 

Det er ikke kun Lars Larsen, der afsætter danske gåsedunsdyner på det
internationale marked. Piumini Danesi har 12 butikker rundt omkring i Italien.


To livsglade excentrikeres veje mødes. Mange åbenlyse ligheder men
skæbnen til venstre havde dog en anelse skarpere sans for rytmisk multitasking.
 

Ingen tur til Italien er fuldendt uden et par mundfulde af deres velsmagende is.  
Roms berygtede Kejser Nero fik serveret is fra bjergene blandet med frugt, mens
den moderne is sandsynligvis stammer fra opskrifter, som Marco Polo havde med hjem
fra Kina. Der skelnes mellem flødeis (mælk eller fløde) og sorbetis (frugt og sirup).
 

Otte kilometer fra Firenze ligger den hyggelige flække, Fiesole, i 295 m. højde.
Her kan du snildt bruge et par timer på at nyde den pragtfulde udsigt over en af
Italiens største byer og det skønne toscanske landskab. Kniber du øjnene sammen...
 

...så kan Duomoen med sin karakteristiske kuppel anes i centrum.


Romerne havde masser af spas i Fiesole og anlagde blandt andet et fint teater.
Om det er et amfiteater? Nej, det er det ikke. Et amfiteater har tilskuerpladser hele
vejen rundt om scenen som eksempelvis det største af dem alle, Colosseum i Rom.


Skal lige love for, at man ifølge dette skilt kan falde og slå nakken!


TRYK på billedet for at tænde lys i de tre gamle "lygtepæle".
 

En weekend med fodbold, fest og forhistoriske fortræffeligheder i Firenze
er ved vejs ende, og det regionale flyselskab, Air Dolomiti, viste os slutteligt...


...den del af de sydlige Alper, der gav inspiration til deres navn.
Højeste bjergtop i Dolomitterne er Marmolada med 3.344 meter.
 
 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!