Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


LIECHTENSTEIN 2010

 

Minimum et døgn skulle spenderes på de 160 km2 i verdens sjette mindste land.
Begrænset plads at boltre sig på, og vores aktivitetsmuligheder blev ikke flere af,
at det øsregnede i fyrstendømmet fra morgen til aften. Intet andet at gøre end at... 


...finde det store eventyrsmil frem og begive sig afsted efter oplevelser.
Liechtenstein er det eneste tysktalende land i verden, der ikke grænser op til Tyskland. 
Herudover er landet Europas eneste "dobbelt-indlandsstat", da det er omkranset af Schweiz
og Østrig, der heller ikke har kystarealer. Ikke den store frygt for en tsunami på disse kanter.


På trods af de lavthængende skyer, så fik vi masser af frisk alpeluft i
den skønne natur omkring Malbun, der er en af Liechtensteins blot 11 byer. 


I Malbun holder en fuglefantast til og under hans flydende tyske foredrag om
ørne, falke m.m. fik vi lov at holde en hætteklædt kongeørn på over syv kilo.


Den imponerende rovfugl ses til tider i Danmark, og foretrækker at hakke
sit sylespidse næb og kraftfulde kløer i hønsefugle, harer, kaniner og ådsler.


Fik serveret gratis lagkage og skulle heller ikke betale for foredraget. Måske fordi
vi kom til at prale med at være skribenter for det anerkendte/ukendte rejselivet.dk.
Kalorius på billedet var så velsmagende, at stedet fortjener et link - www.galina.li.


Er du mere til et måltid end dessert,
så prøv den særprægede suppe med strimler af pandekage.


Næste stop i den grimme bil, hvor vi havde medbragt to grimme paraplyer...


...var den fyrstelige vinkælder i udkanten af hovedstaden, Vaduz.


Det lille bjergland har nogle af Rhindalens bedste vinmarker
med både Chardonnay og Pinot Noir på stokkene, og vi fik smagt...


...både rød, hvid og rosé. Sidstnævnte får sin halvfimsede farve ved enten at
fjerne druernes afsmittende skal i løbet af gæringen eller blande rødvin og hvidvin.


Den regerende fyrste af Liechtenstein hedder Hans Adam II, og som
ejer af bankgruppen LGT er han en af de mest velhavende statsoverhoveder.
De 35.000 indbyggere lider heller ingen nød med verdens højeste BNP på over en
halv million kroner pr. snude. Somalia er bundskraber med en plovmand om året.


Den sammenligning sætter vi os lige på hug og tænker lidt over inden...


...livet i de luksuriøse luftlag leves videre med en middag på Hotel Sonnenhof.
Kokken på stedet har tiltusket sig landets eneste Michelin-stjerne på trods af...


...at forretten umiskendeligt lignede morgenbræk!
De fem hjemmelavede tortellini smagte aldeles suverænt.


Hovedretten var bestemt også en stjerne værd, 
og der blev fremstammet "mmmums" til både kød og morkler.


Oplevelsen kan passende sluttes af med en velskænket Liechtensteiner Brauhaus
i restaurantens tilstødende lokaler. Besøg eller book her på www.sonnenhof.li/en.


Vi fik således set landet fra både bakketop og bjergdal, og kunne med... 


...samvittigheden i orden tjekke ud af Liechtenstein efter 24 timer og to minutter.
 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!