Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


NORGE 2012

 
Geirangerfjorden skal i al sin enkelthed opleves for at forstå, hvor imponerende og
pragtfuld et stykke natur, der er tale om. Tryk på billedet for at komme tættere på.


Ubeskrivelig fornemmelse at stå på klippeafsatsen og
kigge ud over et af Moders Jords absolutte mesterværker.


Galdhøpiggen er Norges og Nordeuropas højeste bjerg med 2.469 meter.
Det ligger i Jotunheimen, der er landets største fjeldområde, ikke langt fra Geiranger.


I en alder af 9 måneder sætter Bertram allerede stor pris på naturoplevelser og...


...måtte tage en kikkert i brug for at tro sine egne øjne.


Geirangerfjorden er en sidefjord til Storefjorden, der på trods
af sin afsides beliggenhed besøges af over 700.000 turister hvert år.


Turismen begyndte allerede i 1869, hvor et skib med missionærer fandt vej til
Geiranger for at omvende de lokale bønder. De blev taget med på en vandretur i...


...fjeldet og snart fulgte flere skibe med rejsende, der også ville opleve den utrolige
natur i området. I 1910 kom ikke færre end 120 skibe til Geiranger, og bønderne
havde nu rigeligt at gøre med at anlægge veje og vise de mange turister rundt.


Geiranger er en relativt kort fjord (16 km.) med en vanddybde på 400 meter.
De majestætiske fjelde på hver sin side rejser sig op i 1.800 meters højde.


De smeltende snemasser danner et utal af vandfald, hvor de mest kendte...

 
...ved Geiranger har navne som De Syv Søstre, Brudesløret og Frieren.


Ørnevejen med sine 11 stejle sving op til udsigtspunktet, som det kan...


...anbefales at bestige på cykel. En anstrengende og storslået fornøjelse!


Vi kom til de norske fjorde med krydstogtskib, men valgte at tage alt vores...

 
...habengut og hoppe af i Geiranger i stedet for at sejle med retur til København.
Et så smukt sted skal nydes mere end blot nogle få timer, så vi blev i et par dage
og fandt et fly hjem fra Ålesund. Med til historien hører også, at der ikke er gået
nogen matros tabt i Sus. Hun blev søsyg allerede, da jeg bookede billetten på nettet og...


...var ikke helt så begejstret for den fine havudsigt, som jeg var.


Vision of the Seas har plads til 2.000 passagerer og 800 besætningsmedlemmer.
Udover et lækkert poolområde på dækket var der også klatrevæg, teater, spacenter,
 casino, legeland, shoppingarkade, løbebane hele vejen rundt om skibet og meget mere.
Du kan booke en tur eller læse mere om krydstogtskibet HER.


Efter halvandet døgn til søs kom vi til Bergen, hvor vejret i august ikke
nødvendigvis er til at få et hedeslag af. Byen er rammet ind af syv fjelde, og
panoramaudsigten fra Fløyen (320 m.) er en fin attraktion. Man kommer til... 


...toppen med en kabelbane, som Bertram var svært tilfreds med.


Har altid syntes, at troldefar og troldemor oppe i Norge var ubetænksomme,
da de valgte at kalde deres troldebarn for Olle-Bolle. Må da ikke være særlig
sjovt på første troldeskoledag at skulle rejse sig op og sige, at man hedder det! 


København har Nyhavn og Bergen har Bryggen. Det charmerende kvarter er blevet
optaget på UNESCO's Verdensarvsliste, og de ældste af de farverige træhuse er fra 1702.

Bergen er Norges næststørste by med 260.000 indbyggere, hvor Ludvig Holberg er det
mest kendte bysbarn. Han blev født som den yngste i en flok på 12 børn og berigede blandt
andet folket med litterære værker som "Jeppe på Bjerget" og "Den Politiske Kandestøber".


Efter en dejlig dag i Bergen drog vi videre op langs den norske kyst, men...


...pludselig steg medlemstallet drastisk i "søsyge-klubben", da vi sejlede ind i
hårdt vejr og høje bølger. Mange passagerer havde svært ved at holde balancen med
en stok i den ene hånd og en brækpose i den anden, og kaptajnen anmodede alle om
gå til deres kahytter. Vi måtte i en fart fiske lillemanden op af hans babyseng, da han
trillede rundt i bunden, og resten af natten sov han trygt "i spænd" mellem mor og far.


Fremme i Geiranger efter den urolige nat, og mine første erfaringer som passager på et krydstogtskib er gjort. Er vild med de komfortable forhold og mange muligheder ombord,
men som rejsende og nysgerrig sjæl passer konceptet ikke så godt til mig, da der er for 
begrænset tid i land ved eksempelvis en destination som Geiranger. Den dag fysikken
svigter eller mageligheden overhaler oplevelsestrangen er jeg helt sikkert ombord igen. 


Efter at have nydt Geirangerfjorden i nogle dage startede vi vores hjemrejse
til København med at hoppe på en båd uden teater og løbebane. Det gjorde nu...


...ikke så meget, da turen kun tog et par timer fra Geiranger til Hellesylt, hvor...


...en taxa tog os mod lufthavnen i Ålesund.


Lille B er blevet så glad for rejselivet, at han nu sover i sin kuffert :-)


Der udkommer adskillige magasiner i Norge, der kun handler om hytter.
Så er nordmændene altså selv skyld i, at vi kalder dem fjeldaber ;-)

 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!