Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


STONEHENGE 2011 (may)



To meget glade og forventningsfulde drenge dagen før dagen, hvor Michel og jeg skulle
på Wembley og opleve Champions League finalen mellem Manchester United og Barcelona.

Inden den fantastiske fodboldkamp brugte vi nogle kulturelle timer ved Stonehenge, 
der ligger i kønne omgivelser på Salisbury Plains godt 140 kilometer sydvest for London.


De berømte stencirkler blev anlagt af vores brølestærke forfædre for mellem
4.000 og 4.500 år siden. Det engelske "stonehenge" betyder "stenkreds" på dansk. 
 

Formålet med den enorme konstruktion har drevet arkæologer og forskere til
vanvid i hundredvis af år, og der er fortsat flere hypoteser end besvarede spørgsmål.

Gennem tiden har der været gættet på, at Stonehenge har været enten et observatorium,
en begravelsesplads eller blot et tilholdssted. Andre mener, at stenene er placeret af rumvæsner. 


Et af de uopklarede mysterier er, hvordan det er lykkedes at transportere de tonstunge
megalitter helt til Salisbury Plains fra det lokaliserede stenbrud, der ligger 350 kilometer væk.


Denne sten ligner en mand, der har svar på alle spørgsmålene, men aldrig vil røbe det.


Således formoder man, at Stonehenge har taget sig et par tusinde år
før vores tidsregning med blandt andet en ydre og en indre stencirkel samt et alter.

De ydre sten er fire meter høje, og de står med omkring halvanden meter mellem sig.
I inderkredsen er stenene meget mindre, og de er bragt til Stonehenge helt fra Wales.


Forskerne mener, at der i forbindelse med opførelsen af Stonehenge har været
astronomiske overvejelser for bygherrerne. Stenene er placeret på en sådan måde,
at der præcis ved sommer- og vinterhverv går to direkte linjer gennem monumentet.  


De største af stenene vejer 45 tons, og stenarten er en hård type sandsten.


Ikke meget længere fra Stonehenge end man kan kaste en mobiltelefon, der hele
tiden ringer med arbejdsrelaterede opgaver, ligger den mægtige Salisbury Cathedral.
Den hedder oprindeligt Cathedral Church of the Blessed Virgin Mary, og stod færdig...


...i 1258 efter at have været under opførelse i 38 år.
Den uendeligt smukke katedral har Storbritanniens højeste spir på 123 meter.


Salisbury Cathedral er opført med en utrolig detaljerigdom og kreativitet.
Antallet af vinduer er ex. 365, så man kan kigge ud af en ny hver dag året rundt.


Indenfor er katedralen stemningsfuld og har...


...en ret særpræget døbefond med... 


...bibelske inskriptioner på kanten fra Det Gamle Testamente. Citatet på billedet er
fra profeten Esajas, der fik læberne renset med gloende kul af en engel. Så kunne han 
efterfølgende profetere på vegne af Gud i stedet for at bruge sine egne menneskeord.


Salisbury er hyggelig at opleve om morgenen med børn i skoleuniform og... 


...friske forsyninger fra mælkemanden på dørtærsklen.

Michel er så glødende fan af The Red Devils fra Manchester United, at han valgte
at blive født som rødhåret. På trods af hans opbakning, så vandt Barcelona opgøret
med 3-1, og du kan læse mere om den helt fantastiske Champions League finale HER.
 
 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!