Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


BAHAMAS 2009

 

Bahamas er 700 eksotiske øer henkastet sydøst for Florida, hvor de
30 af dem er beboet - og resten fortjener at være det. Sikken et paradis!


Der er blot en times tid med en ræsende speedbåd fra Nassau på hovedøen
til den nordlige spids af Exuma Cays. En absolut perlerække af vidunderlige øer.


Exuma giver dig fornemmelsen af at have vundet i Lotto, og det er bare...


...at slå sig ned på en sandbanke og nyde livet.


Nej, vandets farve eller temperatur ku' vi bestemt ikke klage over.


Highway to Heaven!


Havde skæppeskønt selskab til frokost, hvor...


...en håndfuld citronhajer "tiggede ved bordet".


Resterne på tallerkenen røg ned i deres umættelige gab.


Den største citronhaj i verden er målt til godt 3,5 meter og vejede 183 kg.
De ser meget dårligt og finder føde ved deres følsomme sensorer omkring næsen.


Det sker yderst sjældent, at citronhajen bider mennesker,
og der er aldrig blevet registreret angreb med dødelig udgang.


Der findes over 450 forskellige slags hajer i verden,
men i de danske farvande får vi "desværre" kun besøg af 18 af dem.


Chancen for at blive ramt af et lyn er 10 gange større end at blive bidt af en haj.


Vores guide peger i retning af en særpræget ø, hvor der bor hundredvis...


...af leguaner. De løb os i møde, da båden nærmede sig stranden for...


...at gnaske et par af vores medbragte vindruer i sig. De bøvsede...


...pænt tak for mad.


Modsat citronhajen, så har leguanen et rigtig godt syn, så de kan...


...nyde deres herlige udsigt. 


Bahamas menes at være det sted, hvor Columbus i 1492 for første gang satte
fod på det amerikanske kontinent. Han troede selv, at han var kommet til Asien.


Blot 300.000 mennesker bor på Bahamas, så det skorter ikke på øde afkroge.



GREEN TURTLE CAY ISLAND


Efter en kort flyvetur kom vi til Abaco Cays, der er en af de større øer mod nord. 


Fra Abaco Cays sejlede vi videre til den lille ø, Green Turtle, der tager...


...sig vanvittigt charmerende ud fra søsiden.


Charmen fortsætter på land, hvor der kun kører golfvogne rundt.

 Trafikken denne morgen, hvor vi kom i land, var ikke overvældende.


Det var smagen af denne Coconut Water heller ikke.
Men dåsens yderst eksotiske design retfærdiggjorde købet.


Endnu et drøn af en lækker strand, hvor livet akkurat er til at holde ud.


Fik serveret en tallerken med lokale specialiteter i butterdej, der viste sig at
indeholde kød fra konkylier. I hele Caribien overfisker de dem, så vælg noget...


...andet på menukortet, så de smukke skabninger kan blive på havets bund.


Øernes mest velsmagende og berømte cocktail er en Bahama Mama.
Drinken indeholder blandt andet mørk rom, ananasjuice, likør og grenadine.


Den originale udgave af en Bahama Mama blev opfundet for mange år siden i
denne lille bar af Miss Emily, der oprindeligt kaldte den for en Goombay Smash. 
Den kære Miss Emily døde i 1997, og i dag er det hendes datter, der driver baren
sammen med barnebarnet, som jeg var så heldig at få en skål og et billede med.
Rekorden for at bælle flest Goombay Smash uden at vælte omkuld er 23 styks.


Indenfor er alle væggene plastret til med visitkort og hilsner fra de besøgende.
Nu hænger der glædeligvis også et visitkort fra DanaWeb. Kan du finde det?


Skønt sted at ligge begravet for Miss Emily med palmer og havudsigt.



ELBOW CAY ISLAND


Øhoppede videre til Elbow Cay, hvor vi fandt en glimrende hytte og gjorde klar... 
 
...til at fejre Juleaften med Sandy og resten af det livsglade personale på
Hope Town Harbour Lodge. Overalt var der pyntet gevaldigt op og Julemanden...


...svingede sig mellem palmerne mens pingvinen med ørevarmere svedte tran.
Bliver aldrig helt autentisk at holde Jul under eksotiske himmelstrøg, men deres...


...glaserede "brunkage-kreationer" skabte uhæmmet begejstring.


Af de mange strande på øen faldt vi pladask for Tahiti Beach, hvor...


...daseriet kan kombineres med en lidt varmere udgave af Vadehavet.


Men husk at gå retur i tide(vand), så du ikke skal overnatte på et sandslot!


Tænk, at så afskyelig en båd kan få lov at sejle rundt mellem så smukke øer.



GREAT ABACO ISLAND


Infrastrukturen mellem øerne i de små fly fungerede fint.
Det var muligt at købe billetter fra den ene dag til den næste og stadigvæk...


...have ualmindelig god plads.


På Great Abaco fik vi et godt indtryk af Treasure Cay, der har en af de mest...


...berømte strande på Bahamas. Er tiden begrænset, så bør man dog
efter min mening prioritere den nærliggende Green Turtle Cay Island.



NASSAU


80 % af befolkningen bor i hovedstaden, Nassau, der langs kysten har
det ene luksusresort liggende ved siden af det andet. Vi boede på Wyndham
med en aldeles pragtfuld udsigt over det store poolområde, stranden og havet.


26. december er en velvalgt dato at være i Nassau, da hele byen går amok i
et sprudlende og farverigt karneval, som de kalder "Junkanoo". Kostumerne er...


...fantastisk imponerende, og rytmerne fra...


...de hoppende hornorkestre var ikke til at stå for. 


De forskellige grupper forbereder deres danse og kostumer mange...


...måneder i forvejen og konkurrencen er intens.


Dommerne på hvert gadehjørne holder øje med alverdens detaljer, og...


...mon ikke det giver ekstra point med lidt ild i stortrommen?


Nogle af kostumerne vejer over 100 kilo, så det er ikke noget man
bare lige fjumrer rundt med i en ordentlig "Bahama-Mama-brandert".


En af gruppernes tema var en hyldest til MJ, og de havde medbragt...


...en motiveret lokal kopi af popfænomenet.


Vores begejstring var uforbeholden, da en høstak med hat kom gående forbi.


De tusindvis af organiserede tribunepladser var forlængst udsolgt til paraden,
der transmitteres på nationalt TV fra kl. 20 og varer til næste dag ved middagstid.


I det daglige er kvinderne på Bahamas umanerligt fantasifulde og kreative i
deres valg af frisure. Ordet "hårpragt" er ikke tilstrækkeligt. Måske "hårkunst"?


Selv om Nassau har fine strande og alle de faciliteter en moderne turist har
brug for, så bør man overtale sig selv til at hoppe lidt rundt på et par af de andre
øer i regionen - om ikke andet, så en dagsudflugt til fantastiske Exuma Cays.

 Sidste glimt af øerne, der for tre hundrede år siden var et paradis for
legendariske pirater som Edward Sortskæg, Calico Jack og Anne Bonny. 
 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!