Afrika
Asien
Europa
Nordamerika
Forside
Sydamerika
Oceanien
Toplevelser
Klik for at se indslaget…


MEXICO 1998

En rejse til Mexico er garanti for masser af herlige oplevelser.
Er man til smukke strande, oplevelser i junglen, ørkenvandring, festlige byer eller kulturelle indslag, så tag roligt afsted til Mexico. Vi havde på første visit i landet 4 uger til rådighed, hvilket bestemt ikke er for meget, hvis man ønsker at opleve mere end blot Yucatan halvøen.

 

Havde i øvrigt glædet mig til at nyde det mexikanske køkken, men det blev turens skuffelse. Fandt ud af, at jeg er begejstret for den amerikanske version af mexikansk mad og ikke den lokale mexikanske måde at tilberede på. Langt det meste af det vi forsøgte os med, var enten smagsløst eller krydret med noget, som vi ikke brød os om. Silidron ødelagde mange måltider for os, men vi fik til gengæld spaghetti med kakerlak!

 

 


 


Velkommen til Mexico.
Krølle er klar til en fire ugers rundrejse.


På Yucatan halvøen var et af de mest charmerende steder med en lækker
strand Playa del Carmen. Ikke for turistet og samtidig med mulighed for at
slappe af i civiliserede omgivelser.
 


Playa del Carmen kan byde på en hyggelig by med masser af lækre
restauranter og gode muligheder for at shoppe.

 


Manôlo var instruktøren, der gav os flasker på ryggen og tog os under overfladen for
første gang. Fornemmelsen var uden tvivl den største oplevelse på de første dyk.
At trække vejret under vand er naturstridigt, men en interesse for livet er kommet til.

 


Første dyk er veloverstået - Thumbs up.
Det er siden blevet til leopardhajer i Thailand, kæmpe rokker på New Zealand
tyrehajer på Fiji, hvide hajer i Sydafrika, kælne kartoffelfisk i Australien,
hvalsang på Hawaii, hvalhajer ved Galapagos og en fladfisk i Danmark.

 

 


Mette og Karsten kom ud til os i 14 dage, hvor vi blandt andet var
et par dage i Taxco, der ligger et par timers kørsel vest for Mexico City.
Taxco er, udover de hyggelige og charmerende gader, kendt for sin fine
forarbejdning af sølv. I det forrige århundrede var minedriften stor omkring
byen men idag importeres alt sølvet - til glæde for turisterne.

Acapulco har været et yndet feriemål i mange årtier og fortjener et visit,

hvis man alligevel er på den mexikanske vestkyst.

 


Havvandet i Acapulco er ikke det reneste på denne jord, så vi dasede
mere ved poolen end på stranden. Ikke noget dårligt bytte.



Lidt aktivitet på vandet blev det dog til i løbet af dagen...snavs eller ej.
Ja tak, jeg ved godt, at jeg skal den anden vej...

 


Vi havde lejet en kæmpe lejlighed for få penge i Acapulco,
og fundet skjorter frem til en glad aften i byen.

 


Glade aftener og kolde Corona'er med limebåde var der nogle stykker af.

 


Min blågule trøje fra barndomsklubben var et stort hit i Mexico.

 


Solnedgangen nydes ved de dramatiske klipper, hvor...

 

...de berømte vovehalse springer fra 35 meters højde ned i
en lille slugt, hvor Stillehavets bølger slår kraftigt ind mod klipperne.


Længere mod syd findes Zipolite. 
En lille hippie-oase, hvor livet nærmest er gået helt i stå og eneste
aktivitet er at dase i hængekøjen og spejde ud over det smukke hav.



Man skal imidlertid ikke lade sig friste for voldsomt af bølgerne.
Har aldrig været et sted, hvor strømmen var så stærk, og vi stod blot i kanten
med vand til knæene. Det var helt vanvittigt og koster desværre liv hvert år i Zipolite.


Solnedgangen ved Zipolite er uden tvivl blandt de smukkeste, vi har set.

 


Vores hytte var alt for lummer, og jeg valgte at overnatte under
stjernevrimlen med et myggenet over hovedet. Det fik jeg desværre
vristet mig fri af i løbet af natten, og næste morgen ligenede mit ansigt
en pepperoni pizza. Havde fået vildt mange myggestik men ingen af dem kløede.

 


Syd for Zipolite ligger det lille fiskerleje Puerto Angel, der med sine
gode strande og velflettede palmebladehatte var et besøg værd.


Ved Oaxaca ligger i knastørre omgivelser den yderst velbevarede
ruinby, Monte Alban. Den er fra de gamle zapotekeres tid, og Jensen læser på
billedet højt fra vores evigt informative følgesvend, Lonely Planet.

 


Pjat, pjank og ubalance.

 

Mange rejsehistorier er fortalt gennem årene. Begivenheden fra dette
billede er uden tvivl en af dem, der er blevet fortalt flest gange.
Jensen og jeg bestiller en spaghetti bolognese til deling. Vi "slår om", hvem
der skal have lov at spise første halvdel - et nederlag jeg få minutter efter
havde det helt fint med. Jensen skærer portionen over i to halvdele og guffer løs.
Da han er ved at være igennem sin del, kaster han pludselig bestikket fra sig
og stirrer ned på tallerkenen. En lille, buttet kakkerlak ligger druknet i kødsaucen!


En far og hans knægt giver den som gademusikanter.
Vi har aldrig glemt den lille knægt, der var en rigtig
charmetrold og bare nød at stå og spille musik med sin far.

 


 

I 2005 var vi blot en tur over grænsen i en weeekend i vanvittige Tijuana. Man skal lede længe efter en mere bindegal partyby. 10 $ i indgangen og så kan du ellers drikke cocktails til politiet anholder dig for at spilde...en god historie, som desværre ikke egner sig til nettet.

 


Intet problem at krydse grænsen fra USA til Mexico.
Vi kørte direkte igennem uden at vise hverken pas eller papirer. 

 


Det er straks en anden sag at komme retur til USA.
Sæt et par timer af og forbered dig på følgende interessante spørgsmål:
"Er du terrorist?"...troede sgu det var en joke, men manden med kasketten var alvorlig.

 

 
Så skal du skynde dig til Cuba.
Observerede en del mænd i Egypten med noget, der lignede et numsehul i panden, men fandt ud af...
...end nogensinde før!
...det mozambikanske flag!