​Agadir 2023

Fremme i Agadir ventede Michel og Kristina med varme smil, og jeg...​

...diskede selv op med et af slagsen, da skønne Vilma havnede i mine arme.​

Intet problem at rejse med små størrelser i Marokko, og der findes...​

...masser af gode hoteller med lækre og børnevenlige poolområder, som charmetrolden Karla og hendes far nød.

​Mødte øjeblikket efter en trofast dansk chartergæst ved poolen, der havde ferieret på det samme hotel ved Agadir 59 (!) gange i træk. Fortalte hende, at vi havde tænkt os at køre op langs kysten mod Casablanca, men det frarådede hun os på det kraftigste, da det var alt for farligt - hun havde dog aldrig været der. Vi overlevede heldigvis den dristige gerning.​

Boede et par dage med familien Jürgens i dette palæ, hvor naboen kom...​

...forbi med et overdådigt bjerg af couscous med lam og grøntsager.Couscous er semuljegryn af durumhvede, der har fået sin konsistens ved at blive kogt sammen med olivenolie. Mums for en livsbekræftende gæstfrihed!​

Den sprøde og røde taxa på det forrige billede havde i øvrigt en yderst særpræget gearknop i glas med farverige konkylier. Ku' godt blive et hit i Jylland.​​

Selskabet på turen blev byttet ud, da familien Jürgens fløj retur til Danmark, og x-kollega, Jan Kristensen, kom til Agadir med rygsækken fuld af eventyrlyst.

Området er Marokkos mest turistede med en glimrende strand, en perlerækkeaf resorts og en herlig udsigt over Atlanterhavet fra den højtliggende kasbah. Agadir er et helt fint udgangspunkt, men skal ferien ha' lidt marokkansk kolorit, så gør afstikkere ind i bjergene eller til de mere charmerende områder langs kysten.​​

Ged vide, hvorfor vi lod os overtale til at stille op til dette foto.​​

Øjeblikket efter var vi på asfalten mod nord, hvor...​​

...Marokko igen imponerede med en skøn variation af farverige landskaber og uspoleret natur.​​

Må erkende, at landets diversitet kom bag på mig.​