atlasbjergene 2011

Det nordafrikanske land i øverste venstre hjørne af kontinentet er et farverigt og varieret rejseland med bjergrige egne, fine strande, uendelige ørkensletter og spændende kulturelle attraktioner. I sidstnævnte kategori er Ait Benhaddou virkelig...​

...betagende at besøge med de ældste konstruktioner tilbage fra 1700-tallet. Den røde by med det imponerende ørkenfort er et af Marokkos fornemmeste eksempler på en kasbah, der på berbisk betyder en befæstet bolig. Går man...​

...tættere på byen, så skrues der på ingen måde ned for den autentiske charme.Helt eventyrligt at gå på opdagelse i Ait Benhaddou og konstatere, at det meste er...​

...bygget af ler, jord og strå, som det kan ses bag denne fotogene marokkaner.På de 10 dages rundrejse i landet mødte jeg udelukkende smilende øjne og fik...​

...uendeligt mange tilbud på alskens habengut, som jeg ikke ønskede at eje.​

Begiver man sig mod fortet på toppen af bjerget, så venter...​

...en udsigt over det barske landskab, der fortjener en tommelfinger i vejret.Man kan levende forestille sig, hvordan fortidens karavaner af handelsfolk har gjort et tiltrængt stop ved Ait Benhaddou efter at have krydset mægtige Sahara.​

Rækken af spillefilm optaget i disse omgivelser er efterhånden lang. Det begyndte med "Lawrence of Arabia" i 1962, og siden har det udviklet sig til en milliardindustri for landet, hvor den marokkanske hær gerne stiller op med tusindvis af soldater, hvis det er nødvendigt til en scene. En af de mest berømte storfilm optaget ved...​

...Ait Benhaddou er "Gladiator" fra år 2000 med Russell Crowe og danske Connie Nielsen i hovedrollerne. Optagelserne foregik blandt andet fra toppen af denne bakke foran kasbah'en, mens arenaen til gladiatorkampene blev bygget i...​

...fordybningen, der kan ses til venstre i billedet.​

Således tog kulissen sig ud foran Ait Benhaddou, da løjerne stod på."Gladiator" blev instrueret af Ridley Scott og vandt bl.a. en Oscar for Bedste Film.​

​Der bor fortsat en snes familier i den charmerende ørkenby, mens resten af områdets indbyggere lever på den anden side af den udtørrede flod med mere moderne faciliteter.

Bedste tid på året at besøge dette område er forår og efterår. Vær opmærksom på, at der kan blive ret køligt i bjergene efter solnedgang.​

​Marokkansk koøje.

Langt de fleste æsler er tæmmet, men der lever også vilde æsler i Afrika.

Forlod kasbah'en for denne gang, men kunne på afstand nyde det...

...spektakulære syn fra hotellets restaurant, hvor jeg for første gang fik...

...serveret tajine, der er en af de mest populære retter i Nordafrika.Den tilberedes i en lerkrukke over åben ild og kan laves i mange varianter. Min favorit var med lammekød, kartofler og grøntsager. Virkelig velsmagende!

Var kommet til Ait Benhaddou fra Marrakech i denne cremefarvede taxa, og...

...kan virkelig anbefale køreturen i de dramatiske Atlasbjerge. Bjergkæden strækker sig 2.400 km. gennem Marokko, Algeriet og Tunesien.

Højeste punkt i det "Nordafrikanske Himalaya" er 4.165 meter. Bjerget hedder Toubkal og findes i den sydvestlige del af Marokko. 

Rette fodtøj på denne fodboldbane må være vandrestøvler med korte skrueknopper.

De bjergrige områder af landet er primært beboet af berbere, der har levet i de nordafrikanske egne længe før arabernes indvandring for 1.500 år siden.Marokko blev et fransk protektorat i 1912 og opnåede først selvstændighed i 1956.I dag kan godt 33 mio. mennesker kalde sig marokkanere, hvor 90 % er muslimer.

Berberne formåede under den franske kolonisering at holde fast i deres sprog, kultur og levevis. De kalder sig selv for "amazigh", der betyder de frie mennesker, og det skønnes, at over halvdelen af landets befolkning har berbisk blod i årerne.

Fra Ait Benhaddou hoppede jeg ind på bagsædet af endnu en cremefarvet taxa, og satte kursen mod Agadir ved kysten. Den køretur var sør'me heller ikke uden...

...visuelle indtryk som denne gudsforladte tankstation og...

...disse hårdtarbejdende kvinder klædt i lyserødt.

Naturen på strækningen mellem Ait Benhaddou og Agadir er knap så dramatisk, som det er tilfældet over Atlasbjergene, men en smule "får" man altså at se ;-)

Umiddelbart kunne man tro, at de to mænd var på vej i seng, men de bærer altså ikke nattøj. Klædedragten kaldes en djellaba og den...

...karakteristiske "stjernekriger-hætte" beskytter både mod sol og sandstorme.

En djellaba kan bæres af både mænd og kvinder.