angkor wat 2007

Den lille lufthavn i Siem Reap ligger få kilometer fra berømte Angkor Wat.​

Det tog en evighed at komme gennem immigrationen, hvor en lang række autoritære personer skulle tjekke vores papirer.​

Vores taxa gjorde stop ved en noget alternativ benzintank. Bemærk flaskerne med benzin i baggrunden og tragten manden anvender.​

Glade børn ved floden.​

En flod omgiver Khmer riges stolthed fra 1100-tallet. Vi var tæt på at springe i for at mildne den voldsomme varme.​

Angkor Wat er verdens største tempelkompleks og en indlysende årsag for den rejselystne til at ligge vejen forbi det nordlige Cambodja.​

Arkæologer anslår, at bebyggelsesarealet omkring Angkor Wat har været omkring 1.000 km2. København og Frederiksberg måler tilsammen 97 km2.​

Det var en fornøjelse at gå på opdagelse i templerne...der var skygge!​

De Røde Khmerer forbød under deres terrorregime samtlige religioner, da befolkningen kun skulle tro på det kommunistiske parti Angka.​

Det skal ses for at fattes. Træerne vokser på toppen af ruinerne med...​

...enorme rødder, der slynger sig ned overalt.​

Kunne have taget hundredvis af billeder med disse "rod-fænomener".​

De venlige og smilende mennesker i Cambodja kan man ikke andet end have sympati for med deres skæbnesvangre historie i tankerne.​

Varmen trættede, og vi kunne også snildt have nappet en lur.​

Et af de største problemer i bevarelsen af unikke Angkor Wat er tyveri af bl.a. statuer.

Der er masser af kunstneriske stenrelieffer for historisk interesserede.​

95 % af befolkningen i Cambodja er i dag buddhister.​

En læskende kokosnød hindrede os med nød og næppe i at dehydrere.​

Ikke sjovt at være en lus i Cambodja, når mennesker og abe rotter sig sammen. Jacob piller Madsen, der piller aben, der piller pigen. De lokale omkring os var ved at trille i floden af grin af det spøjse optrin:-)​

Et sympatisk lille orkester, der alle var blevet invalideret af landminer.​

Hvad biller de sig ind?​

Altid sjovt at se frugttræer, som man ikke kender fra sin hjemstavn. Den sødlige mangofrugt kan nydes som juice, chutney og meget andet.​

Efter vores personlige opdagelse af Angkor Wat, slappede vi af på et lækkert hotel i en svalende pøl og...​

...rundede besøget af med en middag i nogle overdimensionede møbler. Cambodja byder på herlige oplevelser og kan varmt anbefales at besøge.​