phnom pehn 2011

Havde ikke de store forventninger til Phnom Pehn, men byen viste sig at være et positivt bekendtskab med en god håndfuld interessanter seværdigheder. Visuelt er kongepaladserne i centrum af hovedstaden mest imponerende, og hvis...​

...det blå flag er hejst, så er Kong Sihamoni hjemme. Kong Sihamoni har siddet på tronen siden 2004 og er ugift uden børn.​

Kongepaladserne i Phnom Pehn er Cambodjas svar på Grand Palace i Bangkok. I den sammenligning trækker templerne i den thailandske hovedstad det længste strå.​

En flok buddhistiske munke på vej ud for at indsamle dagens almisser. Buddhismen blev grundlagt af Buddha Shakyamuni for over 2.500 år siden.​

Få skridt fra kongepaladserne ligger byens nationalmuseum, hvor...​

 ...en stor samling af kunstgentande fra khmerriget kan ses. En af de mere berømte skulle være denne af et par brydende aber.​

Sådan kommer du til at se ud, hvis du drikker for mange Elefantøl.​

For en dollar kan du sætte kurs mod toppen af Wat Phnom, der...​

...med sine 27 meter er byens højeste punkt. Første tempel på bakketoppen blev bygget i 1373, og det er et populært sted at komme for de lokale til en lille bøn.​

Buddhismen er verdens 4. største religion med godt 300 millioner tilhængere. Trosretningen opstod som en reaktion mod hinduismens ritualer og kastedyrkelse.​

Pol Pot var leder for De Røde Khmerer, der praktiserede et brutalt styre fra 1975 til 1979, hvor flere millioner cambodjanere mistede livet ved sult, sygdom og henrettelse i en af de frygtede lejre. Pol Pots egen forklaring på folkedrabene var en beskyttelse af den kommunistiske udvikling i landet mod landsforrædere. Helt frem til hans død i 1998 udviste han ingen form for fortrydelse omkring de grusomme hændelser.​

Tuol Sleng var oprindelig en skole, men blev af Pol Pot omdannet til fængsel og forhørscenter, hvor tusindvis af mennesker blev mishandlet og slået ihjel. I dag er stedet genåbnet som museum, og vi fik allerede ved...​

...indgangen et ret barsk syn, da denne mand kom over til os med udstrakte hænder. Ved ikke, hvorfor han var så ilde tilredt, men vi kom ret hurtigt til lommerne.​

Tuol Sleng fængslet gik også under navnet S-21, og da det gik værst for sig mistede over 100 fanger livet hver eneste dag. Det var vietnameserne, der i 1979 fik tvunget De Røde Khmerer fra magten, men da deres tropper nåede frem til Tuol Sleng fængslet var det kun lykkedes syv fanger at holde sig i live.​

På samme måde som i nazisternes udryddelseslejre, så blev hver eneste fange fotograferet ved sin ankomst til fængslet, og når deres skæbne var beseglet, så...​

...blev der taget et foto mere. Regimet nåede at destruere det meste materiale inden de mistede magten, men efterlod sig fortsat tusindvis af brutale beviser.​

Torturmetoder som pisk, kvælning, elektriske stød, aftrækning af negle og voldtægt var dagligdag i fængslet for at fremprovokere tilståelser, som regimet ville høre på. Stativet i denne gård blev brugt til at ophænge fanger til offentlig skræk og advarsel.​

Fangerne blev ved deres ankomst forelagt 10 regler, hvor...​

...dregel nummer 6 pointerer, at det er forbudt at græde, når du bliver pisket eller får elektriske stød.​

Dødsårsagen for dette offer behøver man vist ikke at være retsmediciner for at regne ud. De Røde Khmerer foretrak dog i mange tilfælde at henrette uden brug af ammunition, da det var for dyrt. Køller, spader og knive tjente samme formål. Spæd- og småbørn blev slået ihjel ved simpelthen at slå dem hårdt mod træer.​

Nej, der er på ingen måde noget at grine af ved Tuol Sleng, men derfor gør myndighederne alligevel opmærksom på, at man bedes undlade glædesudtryk.​